klik på blåt nummer for at se denne vandredag. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).
Vorupør-Agger Tange-Thyborøn, 35,6 km.
Tirsdag den 10. juli, 2012.
Min fødselsdag. Endnu engang op klokken halv fem og med toget til Ålborg. Denne morgen er jeg så søvnig, at jeg hurtig må opgive at læse i Finnegans Wake, og i stedet sidder jeg og blunder i toget og bussen hele vejen til Thisted. Det småregner i Vorupør. Jeg har ladet mit regntøj blive hjemme i tiltro til vejrudsigten, hvilket viser sig at være en dårlig ide, eftersom dagen byder på adskillige byger.
Dagens rute går i det indre af landet og når først ud til havet ved færgelejet på Agger Tange. Efter Vorupør følger Stenbjerg, Nationalpark Thy, som skilte flittigt gør opmærksom på. Jeg møder stort set ingen mennesker på store stræk af dagens tur, fodaftryk og hestepærer viser dog at stien er i brug lejlighedsvis. Stien er kanter af røde pæle med forbud mod at betræde klitheden i fuglenes yngletid (brochurer taler om, at der yngler traner på Stenbjerg Hede). Der er små søer og udtørrede mudderflader med kæruld.
I det fjerne rejser Lodbjerg Fyr sig over en plantage. Den bliver langsomt større, indtil jeg træder ind i plantagen og overraskende hurtigt passerer den, der er en lille parkeringsplads og en hel del besøgende.
Herefter når jeg frem til Flade Sø, hvis omrids jeg følger en kvart omgang. Det fører mig frem til klitterne ud mod Vesterhavet og en dyb hulvej i sandet, hvor der kun er plads til en bil ad gangen. Vejen fører frem til Agger, der har vejende dannebrogsflag og en del turister.
Fra Agger er der ti kilometer ud til Agger Tange. Stien går på indersiden af klitrækken, med brusende hav på den anden side. På fjordsiden er der en bræmme af enge med græssende kvæg, og en lagune med masser af svaner og andre vandfugle. I det fjerne: vejen ud til færgen, hvor der af og til passerer biler. På den anden side, i fjorden, bolter et par dragesurfere med sorte skærme sig i den friske vind. Skærmene, det eneste jeg kan se i første omgang, minder om dykkende terner.
Med et par kilometer tilbage slår stien et stort sving over til landevejen og følger den frem til færgelejet. Jeg ser færgen stå ud med en stor lastbil med anhænger ombord, skønt det synes umuligt. Så jeg venter i ro og mag, mens jeg kigger over på Thyborøn og industrianlægget på Rønland, der synes ganske tæt på. Jeg har svært ved at genkende den Agger Tange, hvor vi var på fisketur sammen med familien heroppe for mange år siden.
Færgen viser sig at være lidt større på nærmere hold. Fra bildækket kan man ikke se over siderne, men det er muligt at klatre et niveau ad en stejl trappe. Herfra er der en nydelig udsigt over fjorden, sandbanker med sæler på venstre hånd.
Færgelejet i Thyborøn er lige syd for byen. Det, der hedder Thyborøn Station på kortet, er et enkelt trinbræt i virkeligheden. Toget er af samme type som Oddergrisen og Nebelgrisen. Der er lang kø ved billetautomaten, så jeg får ikke nydt så meget af landskabet, som jeg havde håbet på. Men jeg skal selvfølgelig også gå der om ikke så længe.
Tog til Lemvig, bus til Holstebro, tog til Vejle, tog til Århus.
Finnegans Wake, 341-398.
Jyske Vandreture 