klik på blåt nummer for at se denne vandredag. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).
Agger-Lyngs, 25,9 km.
Onsdag den 18. juli, 2012.
Fem en halv time tager det at komme til Aggers, over Ålborg, Thisted, Hurup. Klokken er kvart over et, da jeg stiger af bussen på den lille parkeringsplads bag klitrækken. Jeg har regntøj i min rygsæk, klog af skade efter sidste uge. Det holder tørvejr, men meteorologerne har lovet, at regn trækker ind over landet fra sydvest i løbet af dagen. Indtil videre er det blot overskyet.
Dagens rute, den østlige gren af Nordsøstien, viser sig at være identisk med en cykelrute, men der er også skiltet med Nordsøstiens små skilte. Indledningsvist går man langs fjorden, med et par enkelte dragesurfere ude. Dernæst går ruten ind i landet mod Vestervig, hvis kirke ligger for sig selv længere inde i landet, hvide, kalkede mure i et landskab af græs og korn.
Efter Vestervig snor stien sig af små veje ud mod kysten, som jeg, fra min position nær Agger, har set er skrænter på dette sted. Stien når ikke helt derud, men bugter sig gennem bakker, der af og til giver vide udsigter over fjorden, hvor Agger Tange og Harboøre Tange løber sammen for øjet, Vesterhavet på den anden side af den smalle landstrækning.. Kun industrianlægget på Rønland rager op som et identificerbart punkt.
Bakketoppene er prydet af en række af gravhøje. Et enkelt sted er skiltningen fejlagtig, og jeg går en god kilometer, før jeg fuldt ud erkender det, og jeg går tilbage, fordi jeg ikke vil gå glip af strækningen tættest på fjorden. Man kommer derned ved at passere et teglværk. Et sted er der en lille landgangsbro ud til noget eksperimentelt bølgekraftanlæg, en lang række skarve sidder på gelænderet og tørrer vinger. Længere henne er strandsump, hvor fiskehejrer går rundt i det høje græs og letter uroligt, da jeg går forbi på vejen.
De sidste kilometer ud til landevejen går gennem et sommerhusområde, beplantet med nåletræer. En irriterende flok insekter forfølger mig flere kilometer. Til sidst kommer jeg ud på landevejen, hvor landet blot er en tynd strimmel land mellem to halvøer. Det kaldes Draget, lige som ved Helgenæs. Der er landevej og jernbane, et tynd strand på den ene side og en strimmel eng på den anden.
Efter at være kommet over afviger jeg lidt fra ruten, jeg går den direkte vej til Lyngs for at være sikker på at nå toget fra Lyngs. Jeg har nu endegyldigt gået mig ud af kortene for Nordjyllands Nordsøsti og ind på kortene fra Drivvejen. Samtidig er jeg kommet ind i Struer Kommune og Region Midtjylland.
Toget, jeg står på, er et DSB-tog mod København, jeg klarer turen hjem med et enkelt togskifte i Vejle, sporarbejdet på tværbanerne gør det til den bedste løsning.
Jeg har kørt usædvanligt meget i tog i dag og gør et godt indhug på Finnegans Wake.
Finnegans Wake, 399-526.
Jyske Vandreture 