Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Den blå linje viser andre vandredage. Placer musemarkøren på linjen for at få information om de markerede strækninger, klik for at gå direkte til beskrivelsen af vandredagen. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den lilla linje viser dagens vandrerute. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge tidligere vandreture).
Skanderborg Sø, 26 km (294).
Søndag den 9. december 2018.
Skanderborgs banegård ligger på en bakkeside i den nordlige del af byen. Der er en glimrende udsigt over Skanderborg sø, og en storslået solopgang topper netop som mit tog ruller ind til perronen, med masser af gyldent lys over de lave skyer i syd.
Som jeg begynder min tur rundt om søen, løfter solen sig fri af horisonten. Fra den østlige side af søen står Skanderborg i fin profil mod horisonten. En lille turbåd ligger fortøjet derovre. En sommerdag, for tre år siden, sejlede jeg med den til det sydligste punkt af søen og påbegyndte en vandretur herfra (vandredag 111).
Skanderborg Sø er omgivet af skrænter hele vejen rundt. I sydvest rejser bakkemassivet ved Eier Bjerge sig (vandredag 78). I det nordøstlige hjørne af søen er der over en kort strækning muligheden for at gå langs søkanten og dens bræmmer af rørskov. På den modsatte bred dominerer slotskirkens tårn byens silhuet.
Ved Vestermølle, en restaureret vandmølle, er der et julemarked i gang. Jeg forlader søen for en kort bemærkning for at følge en lokal vandresti op gennem bøgeskoven på skrænten ud mod vandet. Fra skoven fortsætter ruten som trampesti, indtil den når frem til Skårup Kirkevej, øverst på plateauet.
Den gamle kirkevej løber som en grusvej oppe på bakkekammen, inden den som en hulvej i et langt stræk slider sig ned mod søen. På en klar dag som denne er udsigten fantastisk. Søens mange vige og odder er tydeligt aftegnet. Ret foran mig ligger Kalvø, der en kort overgang husede de munke, der senere grundlagde Øm Kloster.
Efter det lange milde efterår er der stadigt grønne marker over alt, men jeg ser kun nogle få heste på græs. Jeg drejer mod vest og går langs den sydlige del af søen, hvor der er brede enge. En bro fører over Ringkloster Å. En fiskehejre letter lydløst fra rørene, da jeg nærmer mig. Der ligger en gård her, der også bærer navnet Ringkloster. Den er bygget på tomten af det for længst nedrevne kloster. Ude på søens blå ligger svanepar omgivet af grågæs i stor mængde.
En lang jordvej fører gennem et bølgende agerland frem til Fårbjerg. Det er en stejl bakketop, den ligger 50 meter højere i landskabet end søbredden, men de sidste 25 højdemeter skal overvindes på de sidste 100 meters vandring. Gennem en låge og op ad en græsklædt bakke.
Øverst findes en lille gravhøj, ikke meget større end et muldvarpeskud. Herfra er der en flot udsigt hele horisonten rundt. Umiddelbart mod syd ligger den hvide kirke i Hylke, med flagning i anledning af søndagen. Langt mod nord ses Skanderborg by, dens profil trukket op af en række hvide boligblokke øverst på bakkekammen.
Fra Fårbjerg fortsætter jeg mod vest, En golfbane har klemt sig ned mellem agerlandet og skovene ved søens vestlige del. Selv på en decemberdag er der spillere i gang. Som jeg runder dette hjørne af søen, krydser jeg først Den Jyske længdebane, dernæst går jeg parallelt med Den Østjyske Motorvej, og endeligt når jeg så ind i skovene nær byen, hvor jeg igen kan gå nær søbredden. Glansen er gået lidt af dagen, med finregn af og til og et mere grumset lys.
Jeg er ikke den eneste, der sætter pris på roen her. Ude på vandet har en stor flok blishøns fundet læ i en vig, et par unge mænd sejler i kajak, og der er mange spadserende på stien langs søen. Rørene i vandkanten er et par meter høje, så over lange stræk er det så som så med udsigten over vandet. Heldigvis er der mange bådebroer og badebroer, som giver mulighed for at nyde det smukke landskab.
Umiddelbart syd for byen går jeg gennem bøgeskoven og når så frem til Slotsholmen. I sin tid lå Skanderborg Slot på den høje slotsbanke her. Slottet blev revet ned i syttenhundredtallet, men slotskapellet og et hjørnetårn blev bevaret og udgør stadigt Skanderborg Slotskirke. Oprindelig blev slottet opført efter reformation i femtenhundredtallet, under benyttelse af byggematerialer fra nedrivningen af Øm Kloster (vandredag 79).
I forlængelse af den militære og administrative prioritering af Skanderborg blev der også erhvervet og samlet meget krongods her, hvilket blandt andet resulterede i oprettelse af den store Skanderborg Vildtbane (vandredag 145).
Jeg runder kirken og slotsholmen, og går så den korte strækning gennem den ældste del af byen og op til banegården.
Nadeschda Mandelstam: Das Jahrhundert der Wölfe, 384-396.
Jyske Vandreture 