Mariager-Randers (523)

Udklip523

Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Den blå linje viser andre vandredage.  Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den lilla linje viser dagens vandrerute. De regionale oversigtskort, søgeboksen i kolonnen til højre eller punktet kronologi i menubjælken kan benyttes til at udvælge tidligere vandreture.

Mariager-Randers, 32 km (523).
Søndag den 29. september 2024.

Rutebilstationen i Mariager ligger klods op ad en jernbaneoverskæring, bag hvilken fjordens blå vand ses. Togstammer står parkerede på rangerterrænet. For år tilbage var der en jernbaneforbindelse fra Viborg til Mariager, som skulle give den midtjyske købstad adgang til havnefaciliteter. Banen gik gennem en del af Nørreådalen, hvor der er en længere strækning bevaret som banesti (vandredag 181). Mellem Hammershøj og Handest er banelegemet væk, mens der stadig er skinner fra Handest til Mariager. En lokal forening står for veterantogsdrift her, deres ture ved juletid er specielt populære.
I dag skal jeg vandre mod syd, fra Mariager til Randers, over det høje plateau mellem de to fjorde. Først vil jeg dog lige runde den hyggelige havn, så jeg krydser skinnerne og går den korte vej ud til fjorden.
Det er en kold, klar efterårsdag. Af og til trækker skyerne sammen, men uden at der falder regn. Der er er smukt blik langs fjorden i begge retninger, mod landet på den anden side af den smalle fjord (vandredag 234).
En gammel kran på en hævet skinnebro står tilbage på havnen, den rækker fra togskinner til havnekanten, hvor fragtskibene for længst er væk. I stedet har Danmarks Saltcenter, et museum, fået den prominente plads overladt.
Et par ældre træskibe med høje master dominerer havnen, men eller er det mest lystbåde med glasfiberskrog, der optager bådebroernes pladser. Et fint gammelt havnekontor er omdannet til iskiosk og gør gode forretninger i det smukke vejr.
Mariager er en gammel købstad med idylliske gader kantet med velholdte gamle huse, som det er en fornøjelse at vandre igennem. Byen er bygget op ad den høje skråning ned mod fjorden. Øverst ligger Hohøj, 110 meter over havets overflade (vandredag 235). Så langt op når bebyggelsen ikke. Byens kirke, en rest af et gammelt kloster, ligger omkring halvvejspunktet. Her er også Munkholm Skov, en lille byskov på kuperet terræn med bøgeskov og små idylliske søer. Løvet er ved at gulne på buske og træer, men væk fra skovbrynene og gennemlyst af sollys har bøgebladene stadigt deres gyldent grønne tone.
Mariager har fået en tilflytter her i skoven, og efter at have søgt en stund og til sidst lade mig lede af lyden af oprømte børnestemmer finder jeg frem til ham. Ivar Evigvår er en af kunstnerens Thomas Dambos trætrolde. Oprindeligt stod han i Købenshavns Sydhavn, men i 2022 tvang lokalt nybyggeri ham på farten, og efter en konkurrence vandt Mariager ham. På en lille bakkeknold i skovbunden har han fået sit nye tilholdssted, i dag med adskillige børnefamilier omkring sig. Med lidt hjælp fra voksenhænder kan mindre børn sætte sig til rette på troldens højre arm, og flere små blonde piger står i kø for oplevelsen.
Fra skoven følger jeg en skruet vej op ad skrænten, indtil jeg til sidst når op til plateauet mellem fjordene.
Smalle landeveje fører over bølgende marker, mindre skove her og der, langt mellem gårdene, de fleste landsbyer ganske små. Der står en del uhøstet majs tilbage, nogle få stubmarker, men eller er der harvet og pløjet, række af små grønne kornspirer flere steder. I udkanten af en skov ser jeg rådyr stirre nervøst fra en skovvej, og som jeg går ad landevejen gennem skoven, braser det pludseligt i underskoven, større kroppe flygter gennem buskadset, jeg får et hurtigt glimt af plettet hjorteskind, formodentlig dådyr. Over trætoppene cirkler to tavse musvåger.
På markerne er det råger, som er i sving, en ensom ravn kalder højt på himlen, inden den forsvinder mod sydvest. Pludselig eksploderer svirrende fuglevinger fra den knæhøje vinterafgrøde, det tager et par øjeblikke at erkende dem som et dusin agerhøns, efterhånden et sjældent syn.
Ådalen omkring Kastbjerg Å trækker en fure gennem landet. Åen er slet ikke bred, men der er store kær og enge omkring dem. Landsbyen syd for hedder da også slet og ret Kærby. En landevejsbro gør det muligt at passere vådområderne. Skandinaviens ældste plankebro, næsten 5000 år gammel er fundet ved Kastbjerg Å, så det er langt fra et nyt behov, selv om området efter østjyske behov er sparsomt befolket.
Netop den sparsomme beboelse gav andre muligheder under Anden Verdenskrig. Da jeg går gennem et stort plantagekompleks, passerer jeg mindestenen for våbennedkastningsstedet Mustard Point, der blev brugt af den legendariske Hvidstengruppe, centreret omkring kroen få kilometer væk. Mit kort viser en lyserød lysning i det grønne, som må have været selve nedkastningsstedet dengang. Lyserød betyder som regel hede, men i dag fremstår det som et tæt krat af opvoksende træer.
Gravhøje og vindmøller deler de højeste punkter på plateauet. Som jeg kommer ud af plantagen drejer jeg mod syd og går mod landsbyen Spentrup, der er tæt nok på Randers til at være udbygget med et større parcelhuskvarter. Hjertet i byen er dog kirken med et fint bindingsværkhus foran. Martinas Hus, som det hedder, huser en mindestue for Steen Steensen Blicher, der boede i byen de sidste tyve år af sit liv. I landsbyen Lysgård syd for Dollerup Bakker er der en tilsvarende kombination af kirke og bindingsværkhus, med en gammel skole der inspirerede til novellen E Bindstow (vandredag 388). Gadenavnet Stationsvej minder om en nedlagt jernbane mellem Randers og Hadsund, der også passerede Spentrup. For år tilbage har jeg vandret ad strækket mellem Havndal og Hadsund, der i et vist omfang består som banesti (vandredag 17).
Jeg runder den hvidkalkede kirke og går rask mod sydvest og Randers. Skumringen falder på, som jeg når byens udkant oven for fjordens skrænt og følger gaderne ned til Gudenåen. Det lave lys fra vest giver fine genspejlinger i den brede å ved Randersbro, med kuplerne ved Randers Regnskov vest for broen, øst for broen gamle industriområder som er ved at blive inddraget til byens ændrede behov. Få meter borte ligger rutebilstationen med min bus til Århus.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv en kommentar