Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Den blå linje viser andre vandredage. Placer musemarkøren på linjen for at få information om de markerede strækninger, klik for at gå direkte til beskrivelsen af vandredagen. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den lilla linje viser dagens vandrerute. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge tidligere vandreture).
Skødshoved-Molskroen, 30,5 km (257).
Lørdag den 12. maj 2018.
Klokken er endnu ikke ti, da rutebilen sætter mig af ved lystbådehavnen ved Skødshoved Strand. Det er en sommerdag i maj, med høj sol og drivende skyer. Jeg var her sidst en vinterdag for et par år siden (vandredag 130). Det var en grå og diset dag med ringe sigtbarhed. I dag kan man uden besvær se mange kilometer, og der er en fin udsigt til Århus på den anden side af Kalø Vig. I lige linje er der blot fire kilometer i luftlinje til århusforstaden Egå og otte kilometer til det yderste af havnen i Århus.
Jeg begynder dagen med at gå ud på lystbådehavnens mole for at beundre udsigten. En tysk familie er i gang med morgenmaden ved kajsiden. Mod vest kan jeg med det blotte øje lokalisere de store havnekraner på den yderste del af havnen i Århus og, længere inde, Isbjerget, et hvidt byggeri med karakteristiske skrånende linjer. Havoverfladen er delt mellem Molslinjens katamaranfærge med skotøjsæskeproportionerne og små elegante sejlbåde med hvide trekantsejl.
Navnet Skødshoved bruges ikke blot om den store halvø, der udspringer fra Mols, men også om den lille pynt nordvest for havnen, det er punktet nærmest på Århus. To høje bakker rejser sig ud mod stranden. Jeg skal egentlig gå mod øst, men først vil jeg have fornøjelsen af at runde pynten. I begyndelsen følger jeg stranden, langs det store sommerhusområde der ligger ud til vandet. Det er et lavvandet område med flere revler, hvor måger og skarver hviler sig. Længere fremme kan jeg følge en lille afmærket vandrerute pynten rundt.
Nordsiden af pynten er flade strandenge, hvor skarver, måger og en enkelt fiskehejre har slået sig ned på bredden. Der er et dybt blik ind i Kalø Vig, med Rønde højt på bakken inderst inde, og en klar aftegning af bavnehøjen som jeg besøgte for nylig (vandredag 253). Som jeg runder pynten kan jeg se andre letgenkendelige landemærker i vest og syd, kraftværket i Studstrup, marinaen i Egå med en masteskov foran sig og det store forbrændingsanlæg i Lisbjerg på bakkekammen bagved. Længere mod syd ses Psykiatrisk Hospital i Risskov, halvvejs skjult af den store grønne park.
Stranden består af ral, kantede sten omkring knytnævestørrelse, det er tungt at gå i. Her og der har strandkål fundet fodfæste. Pyntens bakker står her med rå flader og nedskreden jord ud mod stranden. Vegetationen har ikke kunnet få ro til at voks på de stejle vægge, men oven på bakkerne når grønsvær og nåleskov helt ud til afgrundens rand.
Jeg fuldender cirklen omkring pynten og følger stranden tilbage til Skødshoved Havn og videre, indtil jeg kan følge en smal landevej ind i landet, op i halvøens bakkeland. En lille flok køer gumler sindigt græs ved vejsiden, i luften chikanerer en vred krage en rovfugl, dens mage nærmer sig hurtigt, så rovfuglen fortrækker skyndsomt. Snart kommer jeg ind på en markvej, der fører gennem bølgende bakker, nogle med skov, andre med græs, her og der føjer rapsmarker en skarp gul farve til paletten. I en lavning ligger en lille blå sø. Da jeg nærmer mig letter først et par gravænder, dernæst en stor flok. En hare stikker af, men sætter sig så nysgerrigt til rette på en bakkeside.
Jeg har passeret det højeste punkt på halvøen, men som jeg kommer tilbage på asfaltveje og følger dem over den smalle hals, der forbinder Skødshoved med Mols, er jeg stadigt på højere liggende terræn, med udsigt til blåt vand, Begtrup Vig i syd og Knebel Vig i nord. Jeg er ikke den første til at sætte pris på udsigten, to flotte stendysser står højt på bakkerne ud mod Knebels Vig.
I nordøst kan jeg se Trehøje, og overdrevet omkring, stå markeret, løftet over plantagerne. Små rågeflokke med skinnende sort fjerdragt huserer på markerne. Undervejs spiser jeg frokost på en bænk ved Vistoft Kirke. Landsbyen ligger lunt i en lavning, kirken, derimod, ligger for sig selv på en bakketop.
En flot lindeallé fører ned til landsbyen, hvorfra en grusvej går mod Trehøje. En låge giver adgang til at følge en sti gennem overdrevet op til højene. Nederst på bakken er overdrevet under tilgroning med fyrretræer, længere oppe tager enebuske over. Stien byder også på spredte lyngkoste og kokasser.
Der er adskillige andre besøgende på de tre høje øverst oppe, parkeringspladsen er også godt fyldt, ligeledes bordene og bænkene. Fra toppen er der udsigt til blinkende vand i syd, vest og øst. Bakkesiderne med overdrev og lynghede falder ud mod kysterne, i nord er der plantage og et let løft frem mod Agri Bavnehøj, det højeste punkt på Mols (vandredag 131).
Jeg følger en sandet sti ned over overdrevet og videre til lille flække Bogens. I de højere liggende folde græsser får, længere nede er der heste på græs. Fra Bogens går jeg ud til kysten. Jeg har tidligere gået ad landevejen langs kysten, så i dag benytter jeg første givne lejlighed til at komme ud til vandet og gå ad sandstranden mod nord.
Ebeltoft ligger på vigens modsatte side, inderst ligger de store sommerhusområder ved Handrup Strand. Der er folk på stranden og lystbåde for anker. Over lange stræk er vandkanten farvet gul; det er pollen fra nåletræer, der er blæst ud over havet og nu skylles i land. Molskroen kan ses på lang afstand, en statelig bindingsværksbygning i gult og sort, hejste flag i flagstængerne. Et par hundrede meter mod øst er der en noget mere diskret markering af busstoppestedet for rutebilen til Århus.
Jyske Vandreture 