2: Stouby-Juelsminde


klik på blåt nummer for at se denne vandredag. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).

næste vandredag

Se info og links om dette afsnit af ruten Jylland rundt

Stouby – Juelsminde, 20, 8 km.
Mandag den 10. januar, 2011.

Vejrmeldinger har lovet vekslende øjeblikke af sol i løbet af dagen, men det nærmeste, jeg kommer, på solskin i dag er et blik på en hvid skive af smeltet metal, skjult bag et slør af skyer. Dernæst står himlen grå af vand resten af dagen.

Fortovene er overisede og usaltede i Stouby, så de første meter efter at jeg står af bussen fra Vejle ”ved tanken”, som buschaufføren siger, er også dagens sværeste.

Tøvejret har slidt igennem til vejbanen, og de fleste steder er der nu skridsikker asfalt at gå på. Tøvejret har også efterladt markerne med en friskgrøn farve, i sidste uge var de pebrede med hvid sne, en mere dæmpet nuance. Nu ligger sneen tilbage i lange striber i vejgrøfterne, langs skovbryn og læbælter, landskabets konturer er trukket op med hvidt.

Der er en tydelig udformning af landskabet, i det indre af landet, nær landevejen, er der store og flade marker, nær kysten er der skovklædte bakker og slugter. Skovene er rige på vedbend, i landsbyen Staksrode er der en hel allé af stynede træer, overgroede med vedbend.

Før det har jeg nået kysten ved pynten nær Rosenvold. Isen ligger stakket op i plader på stranden, men der er en smule åbent vand omkring udløbet fra en å, en skallesluger har benyttet sig af det. Der ligger en campingplads her, og intet kan se så øde og forladt ud som en campingplads, en vinterhverdag i provinsen. En snes campingvogne står tilbage, samlet nær hinanden som en flok køer, men der er ikke et menneske at se.

Tilbage på det flade lands plateau ligger markerne øde hen, tømte for husdyr, et par enkelte heste er alt, hvad jeg ser.

De sidste fire kilometer til Juelsminde foregår langs landevejen med en støt strøm af biler, det er en dobbeltrettet cykelsti, overiset, og derfor ganske fri for cyklister, jeg har den helt for mig selv.

Jeg får et glimt af Kattegat, mens jeg går gennem Juelsmindes handelsgade til rutebilstationen. Der bliver mere end et havblik, når jeg fortsætter turen næste uge.

Nostromo, side 32-66.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s