klik på blåt nummer for at se denne vandredag. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).
Brovst-Tranum-Fjerritslev, 35,2.
Torsdag den 14. juni, 2012
Onsdag spillede Danmark landskamp ved EM i Ukraine (de tabte 3-2 til Portugal). Egentlig havde jeg overvejet at stå op ved firetiden om morgnen for at kunne nå min vandretur og samtidig nå tilbage til Århus i tide til at se kampen klokken 18, men bekvemmeligheden fik mig til at udsætte vandreturen en dag og i stedet for pjække fra mit yoga-hold.
Der er ingen busser fra Brovst til Tranum på dette tidspunkt, så jeg står af i Brovst og går de seks kilometer til Tranum. I Tranum finder jeg ubesværet ind på nordsøstien. Udenfor byen drejer den ind gennem kuperet plantage. Stien stiger langsomt i terrænet, indtil jeg står øverst på en bevokset bakke, med en flot udsigt over fladt forland med landbrugsjord, klitrækker og skummende hvidt hav i det fjerne. Bulbjerg i det fjerne.
Endnu var det et stykke tid, før jeg kommer ud til kysten. Gennem plantagen kommer jeg frem til en ensomt beliggende hvid kirke, med kirkegård. Fosdalen begynder her. Det er ikke så meget en dal som en ganske smal slugt. Der løber den mindst mulige bæk gennem slugten, men heldigvis er der lange gangbroer i træ, så man undgår de mest sumpede partier. De tætte sider af slugten er spredt bevokset med træer og med en underskov af bregner.
Efter turen gennem Fosdalen kommer jeg ud på det flade forland, der er køer på græs på sandede jorder, køerne har slidt store åbne stræk af hvidt sand frem på udvalgte steder. Lidt nærmere langs kysten fører stien parallelt med den. Der er hede med enebær på begge sider af vejen, bevoksede bakkestrøg længere inde på indlandssiden.
Efter en tur gennem det obligatoriske sommerhusområde kommer jeg ud til Slette Strand, der har en smule bebyggelse og et par badehoteller at byde på. Redningsstien langs Vestkysten begynder her. Den går på den lave klithede mellem klitrækkerne og Lien, stenalderhavets havskrænt. Lidt længere nede ad kysten ligger Svinkløv Badehotel, skrænten vokser sig stadigt højere, høje træer øverst oppe. Jeg går neden for skrænterne, de ender i nogle specielle, stejle bakker i det karakteristiske svineklovsmønster. På disse bakker vokser der kun græs, ingen træer eller buske. De foldede flader af højt, grønt græs bølger for vinden. Hvor skrænten holder op, forlader jeg kysten, og kommer lidt ind i landet og dernæst op på havskrænten via en lang sti med trappetrin, græsklædte bakkesider. Øverst er der en pragtfuld udsigt mod Bulbjerg i det fjerne, flad klithede foran, Skagerak hvidt og skummende.
Der er en parkeringsplads oppe på skrænten, hvor plantagen begynder. Der fører en tyskervej herud, fordi de havde en udkigsplatform herude under krigen, betonbjælker fører gennem plantagen ind i landet.
Der er ikke så langt til Fjerritslev, men min rute gør et par afstikkere, først gennem kuperet hede med enebær og fårefolde, dernæst gennem Hingelbjerge, et kludetæppe af plantage, agerjord og hede, der fører frem til selve Hingelbjerg, en hedebakke (83 m), med en gravhøj eller bålhøj øverst, hvorfra jeg har en flot udsigt mod Vesterhavet og et langt kig ind i landet, hvor jeg mener at kunne ane Limfjorden i det fjerne.
Herefter går stien gennem udkanten af Fjerritslev. Jeg finder den korteste vej til busstationen og når til min overraskelse en bus, jeg egentlig havde opgivet. Dernæst den velkendte omstigning til tog i Ålborg med tid til en tur i kiosken. Endnu en vandring i tørvejr, overskyet i lange perioder, køligt nok til at jeg ønskede mig, at jeg havde haft handsker med under de første timers vandring.
Finnegans Wake, 54-114.
Jyske Vandreture 