klik på blåt nummer for at se denne vandredag. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).
Løjt Kirkeby-Haderslev, 35,7 km.
Lørdag den 18. oktober, 2014.
Tågen er ikke tykkere, end den lader mig skimte de nærmeste både, da toget kører over Lille Bæltsbroen, på vej til Middelfart, hvor jeg skifter til toget mod Sønderborg. Og da jeg ankommer til Løjt Kirkeby, er sigtbarheden yderligere forbedret, men hele dagen bliver en tynd dis hængende over landskabet, og himlen er overskyet til det sidste. Det er varmt for årstiden, og der falder kun en halv times støvregn, så det er fint vandrevejr, og det grålige lys får efterårets løv til at træde frem i klarere farver.
Løjt Kirkeby ligger i højderne på Løjt Land. Min tur i dag går mod Haderslev, bakket terræn hele vejen. Jeg stiger ned fra bakkerne via stejle, græsklædte skrænter, fra hvis top jeg får et smukke blik ud over Genner Bugt og Kalvø, omgivet af skovklædte højdedrag. Fritstående egetræer giver overdrevet et dramatisk guldalder look. Rundemøllebakke hedder stedet, og den mølle, hvorfra dets navn stammer, ligger ved bakkens fod. I dag rummer møllen den lokalhistoriske forening og fremstår velholdt, helt ned til det knaldrøde udhus, der hænger ud over bækken.
Nord for møllen drejer jeg ind på Kalvøstien, en lokal sti der fører gennem et imponerende landskab af skov og kuperede skovenge, vekslende med blik ud over rørskov, og afsluttende med et perfekt udsyn over den lille ø Kalvø, der ligger i bunden af Genner Bugt.
Øen er forbundet til fastlandet med en kort dæmning. På øen ligger en lystbådehavn. Engang var her et skibsværft med tilhørende huse til værfsarbejderne i nyboderstil, blot hvide og ikke gule. Husene ligger her stadigt, sammen med et badehotel, og et vikingeskib. Skibet er halet på land for vinteren, det hedder Imme Gram og tilhører Tønder Vikingeskibslaug.
Kalvø virker som et populært udflugtsmål for de lokale. I grupper på to og fire spadserer de på den anlagte vandresti øen rundt, ved havnen er der sønner og fædre med fiskestænger. Den inderste del af Genner Bugt er vildreservat, og der er ganske mange fugle på vandet. Et gåsetræk i et karakteristisk V passerer over mit hovedet. Et par små fiskerbåde ligger fortøjet på den anden side af bugten, neden for bakkerne.
Lidt længere nordpå kommer jeg til Sønderballestrand i det nordvestlige hjørne af Gennner Bugt og drejer bort fra bugten og ind i landet. Det er en lang lige vej, jævnt stigende op ad en bakke. En gruppe store sorte fugle i et levende hegn nær den lille Hopsø fanger min opmærksomhed, og jeg finder kikkerten frem. Det er hverken sortkrager eller gråkrager, men derimod ålekrager, skarve.
Sortkrager ser jeg derimod tumble sig i himlen over de store åbne bakker i det indre af landet. Bakkerne fremstår med perfekte runde former, der er ingen gravhøje eller skovtoppe, og markerne er store og lysegrønne af fremspirende korn fra vinterafgrøder. Kålroer er der enkelte steder, endda lidt uhøstet majs og kartofler. Lige som jeg har fået kikkerten fokuseret på en sortkrage, der hopper rundt på en mark, gør en tårnfalk en skinudfald mod den og er så væk. Kragen dukker sig lidt og hopper til siden. Normalt er det jo krager, der mobber andre rovfugle, især musvåger, men det kan åbenbart også blive gengældt.
Før jeg begiver mig mod Haderslev, vil jeg gøre en længere omvej omkring Slivsø, der er en reetableret sø. På sydsiden af søen er stien, som Naturstyrelsen samvittighedsfuldt gør opmarksom på med små skilte på markeringspælene, “ikke handicapvenlig”. Hvilket er ganske korrekt, i bakkerne er det opblødte markveje, bundet sammen af trampestier, og nær søen er det trampestier gennem rørsump, her og der afhjulpet af plankebroer. Jeg ser en flok troldænder nær kysten, en flok gråænder og bag rørskoven høres der hele tiden fornøjet rappen og snadren.
Ved søens nordvestlige ende ligger Hoptrup Kirkeby, og på nordsiden af søen er stien af langt bedre kvalitet, på det første stykke en anlagt sti af faststampet grus og sand, neden for en lang bakkekam, afgræsset af kvæg. Som andre reetablerede søer jeg har set, har søen stadigt et oversvømmet udseende. Små øer med tæt krat ligger derude, elmaster fører over søen, en krage sidder øverst, og en skarv sidder nederst på den nærmeste af dem. Søen er jo lavvandet, og de små øer derude er omgivet af græstuer. Det tror jeg i det mindste, indtil jeg kommer nærmere og kan se, at det er store flokke af højlydte grågæs derude. Der er en lufthavnsstemning over søen. Hele tiden går gæs på vingerne og falder ind på en lige linje, tre-fire stykker sammen, eller V-formede gåseflokke trækker ind over søen. Grå ænder blander sig med gæssene, og tættere på land er der flokke af troldænder og blishøns. Bag de tynde skyer gør solen sig flere gange de kraftigste anstrengelser for at brænde igennem, en hvid kugle bag skydækket, intens nok til at jeg ikke kan se direkte på den, men så falmer den igen.
Fra Slivsø går jeg den korte vej ud til kysten, herfra følger jeg en cykelrute mod Haderslev. Et stræk langs kysten, en lang bakke gennem en bøgeskov, og så er jeg i gang med dagens fladeste del. Først gennem den lille landsby Sønder Vilstrup, med en klassisk frit liggende landsbykirke, og en fredelig hovedgade, hvor et par store børn trækker en pony gennem byen. Dernæst, efter få kilometer Haderslev. Da jeg kom til Åbenrå med bussen i formiddags, så jeg sortkrager i flok på det nedlagte baneterræn i byen, og her er de igen i flok. på plæner i udkanten af Haderslev. Til med kan jeg se dem på tættere hold end ude i det åbne. I dagens løb har jeg set enkelte gråkrager, også i selskab med sortkrager, men åbenbart er det stadigt sortkrageland.
Jeg har god tid til min bus går, så jeg føjer en tur rundt om den lille sø i Haderslev Dampark til dagens rute. Det giver et smukt udsyn over byen, hvor skumringen er ved at indfinde sig. På det sidste stræk til rutebilstationen nyder jeg synet af de smukke gamle huse i det indre af Haderslev.
Min bus går kvart i syv, og det er mørkt, da jeg kommer til Kolding.
Natasha’s Dance, 370-468.
Jyske Vandreture 