Rundtur ved Himmelbjerget (396).

Udklip396

Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Den blå linje viser andre vandredage.  Den lilla linje viser dagens vandrerute. De regionale oversigtskort, søgeboksen i kolonnen til højre eller punktet kronologi i menubjælken kan benyttes til at udvælge tidligere vandreture.

Rundtur ved Himmelbjerget, 26,9 km (396).
Lørdag den 13. februar 2021.

Solen skinner fra en skyfri blå himmel. Det var hård frost i nat, og temperaturen er stadig under frysepunktet. Jeg forlader stationen i Ry og går mod syd. Møllesøen er frosset over, mens Gudenåen derimod løber frit gennem ålekisten ved møllen på den anden side af vejen og videre mod lystbådehavnen. Jeg er på vej mod Himmelbjerget. Over årene har jeg haft mange vandreture der, og i dag har jeg lyst til at se landskabet i vinterklæder.
Syd for byen drejer jeg mod vest, ind i skovene, og slår ind på vandreruten mod Silkeborg. Der er mange andre besøgende i skoven, vandrere, børnefamilier, løbere, cyklister i små grupper. Partier med ældre nåleskov med afgrenede stammer i underskoven veksler med nykulturer med høj sne på de lave grene. Skovvejen drejer ind langs bredden af Birksø, først med et kort blik ud over den tilfrosne sø, dernæst med et smalt bælte af skov mellem sø og vej.
Syd for skovvejen hæver terrænet sig op mod bakkemassivet med Himmelbjerget og – endnu højere – Rye Sønderskov længere inde i landet. Solen står lavt i syd og store dele af skoven ligger i skygge. Hvor sneen dækker skovbunden får skyggerne en blå tone. Bag en ryddet lysning kan jeg se spidsen af Himmelbjergets tårn stikke op over den skovklædte bakkeside.
Det er flere år, siden jeg sidst gik hele vandreruten fra Ry til Silkeborg, og jeg støder på en indhegning med vildsvin, som jeg ikke husker fra sidst. Jeg ser hverken dyr eller klovspor efter dem gennem hegnet eller på de veje, der fører derind. Der bliver drevet jagt på dem, og de er uden tvivl menneskesky. Vildsvinehegnet følger skovvejen over mere end en kilometer, så der er tale om en anseelig indhegning.
Et stykke fremme fører en stejl vej ned til landingspladsen for de turbåde, der sejler i sommerhalvåret. Vejen er omgivet af høje skrænter, men åbner sig til en panoramisk udsigt over Julsø. Hotel Julsø (vandredag 87), der lå her, brændte ned for et år siden, et mindre hus i samme schweizerhyttestil har dog overlevet og står ensomt tilbage over for den ryddede brandtomt. Omkring et halvt hundrede mennesker befinder sig her, fordelt på anløbspladsen og terrassen ovenfor, adskillige af dem har søgt ud på isen.
Julsø er fuldstændigt frosset over, isen dækket af et fint lag hvid sne. Søens bredder er skovklædte hele vejen rundt, bortset fra et stræk på den modsatte side, hvor Gammelkol knejser øverst på den høje bakkeside (vandredag 76), nedenfor rager Dynæs (vandredag 137) ud i søen. Begge steder er gamle voldsteder. De fleste folk, der er gået ud på isen, holder sig tæt ved bredden. Langt ude på søen kan jeg alligevel se to små skikkelser. De har passeret mere end halvvejen til den anden bred, så jeg tror først, at de har tænkt sig at krydse søen. De kommer imidlertid ikke ud af stedet: Det er isfiskere, de har medbragt klapstole og venter tålmodigt på bid. I vest runder et par vandrere en pynt, et halvt hundrede meter ude på isen. Vovelige foretagender, begge dele, eftersom søen næsten er tyve meter dyb.
Anløbspladsen ved Hotel Julsø er det klassiske udgangspunkt for et besøg på Himmelbjerget, når man ankommer med turbådene fra Ry eller Silkeborg. Og nu går jeg samme vej som sommerens mange gæster, op ad den lange sti der snor sig op ad lyngbakken ud mod søen, en stigning på omkring hundrede højdemeter.
Så snart, jeg kommer fri af skovbrynet, kan jeg se tårnet øverst på den snedækkede bakkesiden. Jo højere op jeg kommer, jo bedre udsyn har jeg også over de kuperede lyngflader og den vidtstrakte skov. Den side af tårnet, der vender mod nord, ud mod Julsø, ligger i kølig skygge. Da jeg når op til platformen med tårnet, falder der et anderledes gyldent lys over det sydvendte murværk. Folk sidder i solen for foden af tårnet og spiser frokost eller drikker kaffe.
For de fleste er det imidlertid den fantastiske udsigt der trækker. Julsø ligger hvid og glitrende for foden af lyngen og skovene. I nordvest kan jeg se de højeste bygninger i Silkeborg. I nordøst kan jeg se stationsbyen Laven, bygget op ad en stejl bakkeside. Den hvide is, der dækker vigen foran byen, bærer et rent menneskemylder. Skanderborg Kommune har åbnet for færdsel på isen her, det er den eneste del af Julsø, hvor det er dokumenteret sikkert (og lovligt) at færdes på den tilfrosne sø.
Himmelbjerget er en såkaldt falsk bakke. Dvs. det er ikke en fritstående bakke i et fladere landskab, men derimod et fremspringende punkt på en dalside. Så, her, på den øverste kant af dalsiden begynder et fladere plateau, stadigt let stigende. Jeg følger den brede, indhegnede sti ned til den store parkeringsplads ved den lille slette, hvor Hotel Himmelbjerget og souvenirboderne ligger. En af boderne har åbent i anledning af weekendens mange besøgende.
Jeg har rigeligt tid til at gå til Silkeborg, men efter at have gået ad travlt befærdede stier har jeg lyst til roligere omgivelser, så i stedet går jeg ind i landet, krydser landevejen og kommer ind i Rye Sønderskov. Her har jeg det hele næsten for mig selv, blot spredte fodspor, let tilsneede aftryk af traktordæk, stilhed, dyrespor og pludselig: fuglesang. Skoven er domineret af en bakkekam i øst-vest-retning. I dag går jeg imidlertid stik syd, ind gennem en lang, snæver kløft, som falder ned mod ådalen ved Salten Langsø. Jeg går i dyb skygge, kun her og der falder skarp sol på det øverste af granerne.
Jeg rammer landevejen vest for Gl. Rye, følger den hen til landsbyen og går igen mod syd for foden af Galgebakken (vandredag 118). Lyngbakkerne her rækker helt ind i hjertet af byen, hvor den restaurerede mølle hæver sig over dem. På den fladere eng, for foden af dem, har en flok heste en stor fold for sig selv.
Landevejen fra Ry fører frem til Emborg Bro. Under broen løber Gudenåen, der for alvor er blevet stor efter udløbet fra Mossø og tilløb af Salten Å. Et lille afmærket stisystem løber rundt på Odderholm, hvor åen snor sig hen imod Gudensø. Det er ikke så længe siden, at jeg sidst var her (vandredag 383), men nu er det et vinterlandskab. Området, som også sommetider kaldes Klosterfælled, er en blanding af eng, sump og overdrev, krat og skov på det højere terræn. Over mit hoved flyver to fiskehejrer, mens de kalder på hinanden med høje skrig. De har sikkert svært ved at finde åbent vand.
Da jeg var her i efteråret, var her afgræsning med geder og kvæg. I dag ligger foldene tomme hen. Der er ganske mange mennesker i området. En klynge unge mænd står ved en bådebro, en af dem er ved at trække sine bukser på efter en omgang improviseret vinterbadning i åens kolde blå vande. Ingen af de andre gæster viser tegn på at ville gøre ham følge. Jeg følger stien hen til åens udløb i Gudensø, hvor isen igen dækker fra bred til bred. Fem svaner letter og flyver lavt gennem luften, mens en lille flok gråænder holder stand ved en våge skabt af Gudenåens udstrømmende vand. .
En markvej fører ud til landevejen tæt ved Øm Kloster. Som jeg går mod øst, passerer jeg også den smalle lavning, der er et spor af den kanal, munkene gravede for at forbinde Mossø med Gudensø. I syd rejser den skovklædte bakkekam syd for Mossø sig (vandredag 384), mens den store sø kun ses som en hvid stribe af snedækket is.
Et vejskilt peger mod nord og markerer samtidig dagens sidste strækning: Ry 4 km. Landevejen løber tæt på bredden af Gudensø , den store isflade hele tiden synlig gennem grenværket. Snart løber jernbanen op på den anden side af vejen, og jeg når frem til stationen i Ry, samtidig med at toget til Århus kører ind på perronen.

Mario Vargas Llosa: Tiempos Recios, 326-351.

This slideshow requires JavaScript.

One thought on “Rundtur ved Himmelbjerget (396).

  1. Pingback: Randers-Ulstrup (over Fussingø) (397). – Jyske Vandreture

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s