Strande-Bækmarksbro (324).

Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Den blå linje viser andre vandredage. Placer musemarkøren på linjen for at få information om de markerede strækninger, klik for at gå direkte til beskrivelsen af vandredagen. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den lilla linje viser dagens vandrerute. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge tidligere vandreture).

Strande-Bækmarksbro, 33,9 km (324).
Torsdag den 18. juli 2019.

Togturen fra Århus tværs over Jylland byder på synet af gyldne kornmarker og grønne enge i ådalene. I Vemb skifter jeg til det lille lokaltog mod Lemvig og Thyborøn. Som toget, en skinnebus af samme type som betjente lokalbanerne ved Odder og Nørre Nebel, kører mod nordvest changerer kornet i grønt og gult, endnu knapt modent. Jeg står af ved trinbrættet i Strande, hvorfra jeg har udsigt i klitterne i vest, til den høje gamle havskrænt, og til engene og Ferring Sø i det flade område mellem klit og havskrænt.
Jeg går ad landevejen mod vest, indtil jeg fra nord kommer ind på stien rundt om Ferring Sø. Der er taget høslæt på nogle af engene, mens kvæg hviler sig på i foldene på de resterende. I det flade landskab mellem klit og havskrænt kan jeg se vidt omkring, ikke blot landsbyen og sommerhuskolonien, men også toppen af hvide kirketårne. Længst mod syd, syd for søen, kan jeg se kirketårnet i Ferring og bag det silhuetten af fyrtårnet på Bovbjerg Klint.
En trampesti oven på et lavt dige fører langs søen, indtil den afløses af en mere veletableret cykelsti langs klitterne vest om søen. Klitterne står med hvide sandflader i marehalmen, mens der er en bred bræmme af siv og græs ud mod søen. Her og der lyser krat med rødlilla hunderoser op. Himlen er blå, det er en fin dag til vandring, ikke for varmt og med en smule vind.
Stien spaltes op i en vandresti langs søen og en cykelsti på toppen af klitten. Jeg vælger den sidste mulighed og må forcere tungt, løst sand for at komme op på toppen af klitten. Til gengæld belønnes jeg med havudsigt, bred strand, blåt hav, hvide skumtoppe.
Cykelstien fører mod syd, i begyndelsen med løst sand, hvor cyklerne har efterladt dybe furer i sandet, men ingen aftryk af dækmønster. Heldigvis bliver underlaget snart fastere. Som jeg går mod Ferring, har jeg en glimrende udsigt over søen, engene og havskrænten på østsiden, med enkelte kornmarker på det flade plateau for oven.
Dannebrog vejrer i flok fra en klynge sommerhuse, jeg følger landevejen til den oprindelige kerne af landsbyen, runder den fine lille kirke og krydser ud til stien langs Bovbjerg Klint.
Jeg var her i området for fire år siden (vandredag 105). Den gang gik jeg langs stranden neden for den fyrre meter høje klint. I dag tager jeg stien oven for skrænterne. Her fører et fladt grønt plateau ud til den øvre skrænts flossede kant; klinten står på de stejleste steder med rå sandflader. Nedenfor er der en bred sandstrand, beskyttet med høfder, hvad der får kystlinjen til at fremstå som sammensat af små cirkelbuer; havet aflejrer sand på nordsiden af høfderne og æder det væk fra sydsiden. Den snørklede kystlinje er trukket skarpt op af havstokkens hvide skum.
Udsigten er betagende mod nord og syd. Der er masser af mennesker på stranden og oven for skrænten, hvor den store seværdighed er Bovbjerg Fyr. Det røde fyr blev taget i brug i 1877. Parkeringspladsen foran fyret er fyldt med biler, mange tyske, svenske og hollandske nummerplader. En stejl trætrappe fører ned til stranden.
Fyrtårnet ligger ganske ensomt ude ved kanten af klinten, langt inde i landet kan jeg se nogle få gårde. Et par kilometer mod syd ses kirken i Trans og bag den Bøvling Klint, den lange sandtange, der fører ned mod Thorsminde og adskiller Nissum Fjord fra Vesterhavet. Cykelstien fører hen til kirken, og dernæst ind i landet. Jeg fortsætter i stedet for ad en trampesti, forbi en fold med heste der afgræsser overdrevet, og videre langs klinten.
Få hundrede meter senere får jeg mulighed for at komme ned at gå på den brede strand. Havet er tydeligvis hård ved kysten her. Nær vandlinjen er et bredt bælte af grus skyllet fri, høfderne er brede, med en flad betonkerne der tilbyder en behagelig platform for lystfiskere og børnefamilier. Over lange stræk er den nederste del af klitten befæstet med sten og brolagt med betonelementer. Jeg passerer Fjaltrings turistområde og forsætter mod syd. Mod syd, i kort afstand fra stranden, er en sandsuger i gang med kystfodring.
Landskabet er storslået, men også ensformigt, uden kendemærker, så jeg er nødt til at time den tid, jeg går mod syd, og efter en halv time er det tid at søge op i klitten og ind til landevejen. Landevejen løber for foden af klitterne ned mod Thorsminde, men jeg skal ind i landet og på det første stræk følger jeg en lokal vandrerute, oven på det lave dige nord for Nissum Fjord.
En lille pumpestation har fået tilføjet en jerntrappe, så den kan bruges som observationsplatform af besøgende til området. Før jeg har sat fod på trappen, har jeg allerede set en rørhøg, en tårnfalk og en fiskehejre, så det er med en vis forhåbning, jeg træder ud på det flade tag. Der er nu ikke meget fugleliv at se, derimod en fin udsigt over enge, klitter og Nissum Fjord i syd.
Stien på diget er fint slået, men ikke så brugt at et slidspor har etableret sig. En hare sidder midt på stien, øjensynlig så paf over at se trafik her, at den bruger et ekstra sekund på beslutte sig for flugten. Her og der er diget overgroet med krat, så jeg må ud på omveje. Til sidst når jeg dog frem til landevejen.
Som jeg går mod øst kan jeg inde i landet se en lille kirke med et løgformet spir. Det er Bøvling Kirke, i sin tid en del af det nært liggende Rysensten Gods. Spiret blev sat på middelalderkirkens tårn ved en renovering omkring 1790. Løgspir var lidt af en mode blandt attenhundredtallets jyske godsejere, ikke mindst Gerhard de Lichtenberg der fik sat løgspir på Engelsholm Slot og den lokale kirke (vandredag 245).
Jeg passerer Bøvlingbjerg og tager hul på det sidste stræk mod Bækmarksbro. Det er lang, lige landevej, vestjysk agerland med korn, majs og en kartoffelmark med en vandingsmaskine i gang. Der falder en smule regn, ikke mere end det er behageligt efter en lang vandredag. Langs vejen ser jeg et par lavninger med eng strække sig ud mod Flynder Å mod syd. Kvæg græsser blandt mængder af gul brandbæger.
Trinbrættet i Bækmarksbro ligger i byens sydkant, med fri udsigt over engene og åen. En lille flok heste har hele dagen til at følge med i, hvem der kommer og går.

Keld Zeruneith: Træhesten, 1-193.

This slideshow requires JavaScript.